En banal filmkliché du absolut bør se

Jeg var med Helena i biografen i går. Det var også hende, jeg var i biografen med sidst, hvor vi så den fremragende spanske gyser, Børnehjemmet, som jeg frarådede folk at se.

I går så vi Iron Man. Den vil jeg fraråde, at man vælger fra! Som de er inde på hos Filmland, så er der på ingen måde tale om en banebrydende storfilm - og for mig er det netop noget af det gode! Der er det, der skal være: dygtige skuespillere (for mig skal der en virkelig dårlig historie til, før det ikke er værd at se en film, hvis skuespillerne er dygtige), lækre effekter, fedt soundtrack, tech-lir, hurtige replikker, labre larver og selvfølgelig den stereotype fortælling om helte, der er gode og skurke, der er onde. Den minder mig lidt om de gamle Star Wars-film, som jeg også holder rigtig meget af - i modsætning til de nye, der keder mig en smule. Iron Man forsøger ikke at være mere end den her drengedrøm om at kontrollere teknologien og redde verden - og have "one hell of a good time", mens det hele står på.

Så ja - det er lidt ærgerligt at kvæle oplevelsen med en masse højpandede anmelderord, men noget er jeg jo nødt til at skrive, når nu det _er_ et blogindlæg - det kommer man ikke så langt med uden tekst. Og dog? Måske skulle du bare læne dig til bare og nyde det her: