Billedet herover forestiller et træ på Livø. Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at det forestiller et træ? Jeg omtalte billedet - eller rettere, den redigerede version af det, i et tidligere indlæg her i bloggen. Og selvom jeg stadig ikke helt ved, hvor jeg vil hen med det her, vil jeg reflektere videre over fænomenet "socioteknisk virkelighed". Den foreløbige titel på mit ph.d.-projekt er "Socioteknisk virkelighed mellem faktum og fiktion", og det gør jo, at jeg er nødt til at forholde mig til, hvad jeg forstår ved begrebet.Vi kan vist godt blive enige om, at der er tale om et fotografi? Selvom det, der toner frem på skærmen, i bund og grund ikke adskiller sig væsentligt fra de bogstaver, der skaber denne efterfølgende tekst. Den faktiske realitet, der ligger til grund for det, vi ser på skærmen, er altså underordnet, når vi taler om virkelighed. Træet på Livø er mere virkeligt end de computermæssige operationer, der "i virkeligheden" skaber det, vi ser. Eller vil det være mere præcist at sige, at "billedet af træet på Livø" er mere virkeligt end den materielle virkelighed, der gør det muligt for os at se fænomenet, som vi gør?
I begge tilfælde er der "i virkeligheden" tale om nogle digitale processer, der gør det muligt for computeren at behandle data på en måde, der får (i dette tilfælde) browseren til at vise noget, der giver mening for os som digitale fotogfrafier. Som sagt har jeg ikke særlig meget forstand på dette, udover at jeg ved, at der foregår "noget", der så resulterer i det her - og at dette "noget", der sker med billederne, ikke adskiller sig væsentligt fra det der sker, når tekst behandles og fortolkes af browseren.
Det kan måske være svært at forstå de teknikaliteter, der ligger bag den kendsgerning, at vi i browseren kan se noget, vi forstår som henholdsvis tekst og billede. Mere indlysende bliver det, at det vi forstår som "virkelighed" er skabt i et samspil mellem os selv (mennesker) og teknologi. Det er teknologi, der gør det muligt for mig at formidle denne tekst ud til en offentlighed, jeg ikke er i umiddelbar kontakt med her fra mit kontor. Og når I, der læser med her, kan identificere træet på billederne som "et træ på Livø", så skyldes det en social handling. Havde jeg ikke nævnt træets placering "ude i verden", ville I nok bare have set et billede af et træ - punktum (okay - måske et billede af et fedt træ, hvis I deler min sære fascination af træer. ;))
Det her samspil mellem det sociale og det teknologiske, er det, der ligger til grund for begrebet om det sociotekniske. Det giver ikke mening at adskille sociale handlinger og teknologisk ditto. At vores opfattelse af virkelighed befinder sig et sted mellem faktum og fiktion kan ses ved, at det ikke er givet, hvad "virkelighed" er, når det kommer til de her billeder. Et er diskussionen, om der overhovedet findes nogen virkelighed i essentiel forstand - den vil jeg tillade mig at springe let og elegant henover og nøjes med at forholde mig til "oplevet virkelighed".
Jeg tillader mig at antage, at dette blogindlæg har opleves som et stykke virkelighed. Men hvad består denne virkelighed af? Består den af tekst og grafisk materiale, eller består den af binære data og hardware? Eller består den af et illustreret narrativ - en fortalt fiktion? Og hvad har det hele med træet på Livø at gøre? Selve motivet - træet (og bemærk, at jeg kun har omtalt træet, selvom billedet også forestiller en masse andre ting - f.eks. himlen) mistede i en eller anden forstand sin relevans, allerede da kameraet var færdig med at optage det motiv, jeg satte det i gang med at optage, da jeg trykkede på udløseren. Det er over et halvt år siden nu - og jeg befinder mig mange kilometer derfra. Men billedet - og dets sære materielle kvalitet - bringer mig hele tiden i kontakt med "træet på Livø" - som en figuration, der egentlig mere har forbindelse til fotografierne, end til Livø.
Måske er det superbanalt. Måske er det fuldstændig sort. Men uanset hvad det ellers er, så er det også socioteknisk virkelighed mellem faktum og fiktion.

10 comments:
Jeg synes måske den orange i bunden er liiiiige en halv smule for kraftig ... Men ellers er det faktisk en interessant tankerække du er inde på!
Jo tak. :)
...glæder mig i øvrigt til definitionen af "en halv smule". ;)
Som et kuriosum kan jeg nævne en lille debat ført på http://blog.coma.dk/index.php/site/manipulation_eller_finpudsning/
- hvor netop adresseredes tilsvarende aspekter, dog med en mere medieteknisk vinkel. Dine overvejelser er i denne sammenhæng fornøjelige - og tankevækkende.
I øvrigt har jeg selv ofte møflet en del med fotos, som skulle manipules for at få det "rette kunstneriske udtryk". Jeg fotograferer tit folks hænder, når jeg ellers får lov. Men det er konsekvent i sort-hvid, og sådan er virkeligheden jo ikke, vel? Jeg vælger bare den udtryksform, fordi jeg finder den stærkere, og tættere på det jeg vil udtrykke med mit billede.
Hej ".sfw" - long time no see - eller sådan noget i den stil. Vidste slet ikke, du stadig havde gang i "So blogging what". :)
Og ja - det er faktisk en rigtig interessant diskussion, du linker til. Jeg vil jo hævde, at fortolkningen (og dermed "manipulationen af virkeligheden") starter allerede der, hvor fotografen optager billedet.
Det er fedt med den medietekniske vinkel - er selv en glad amatør udi feltet og ved meget lidt om det tekniske - jeg "leger" mest - nok ud fra nogle af de samme betragtninger som dig... hvad giver det bedste udtryk. Måske er det nærmere kunst end det er fotografi? Men snyd bliver det vel først, hvis man forsøger at skjule, at man har fiflet med tingene?
Selv hej ;-) Det er jo unægteligt nooogen år siden vi sås!! Men det glæder mig at du er tilbage i blogosfæren.
Jo, sbw bruges lejlighedsvist til upolitiske småsjoverier, bare sårn for og få afløb for min eksibitionisme.
Der kan ikke være tvivl om, at fotografen i mange - for ikke at sige de fleste - tilfælde vinkler sit billede som han finder bedst. I disse digitale tider er det jo i øvrigt let bare at fyre løs - og så vælge det i kataloget der er stærkest. Her er et vidunderligt og uendeligt trist billede: http://www.michaelyon-online.com/wp/little-girl.htm
Men som mediekritisk amatørfotograf må man jo lige tænke sig om over den dosis virkelighed, der ligger bag billedet. Det som historikerne kalder for den prætekstuelle virkelighed.
Det afgørende for en fotograf må være hvad billedet skal bruges til, og i hvor høj grad det repræsenterer den oplevelses han havde, og vil formidle. På den led betragtet kan en smule manipulation være på sine plads -ligesom mine hænder - http://sobloggingwhat.blogspot.com/2006/12/tryghed-ii.html -, hvor det handler om at formidle et udtryk - men det er jo så osse dér det bliver til "kunst". Og der må jo trækkes en linie et sted.
Puha - ja, det var da godt nok et uendeligt trist billede... tak fordi du lige gav det en modvægt med det andet link - det er rigtig fint. :)
Men ja - spørgsmålet er, om der _må_ trækkes en entydig linje mellem kunst og øh... dokumentarisme? Det er faktisk ikke noget banalt spørgsmål, hvis man ser det i lyset af mit projekt - men det er en anden historie, der må vente til en anden god gang. Tak for tankerne! :)
Det er lige præcis det det er: IKKE et banalt spørgsmål, og jeg har sgutte nogen rede svar, andet end at overveje hvad det er jeg vil med billedet, og derfor også om det er ærbødigt overfor den virkelighed det er en repræsentation af. Men der er imho ikke noget helt enkelt generaliserbart svar. Jeg er vis på, at man kunne skrive en lille bog om dette emne - "Fotoetik: Kunst kontra virkelighed".
Hey - dét sku jeg måske gøre een af dagene :-)
Den bog vil jeg gerne læse, når du får den skrevet. Indtil da er du meget velkommen til at summe med videre om de her ideer - noget siger mig, at du er inde på noget, jeg synes er såvel interessant som relevant. :)
Yeah, well, jeg får den nok ikke skrevet. I det mindste ikke foreløbigt - måske en artikel engang, eller når jeg får et forlagsfæhoved overtalt til at udgivet den! Men som medieuddannet, webformidler og amatørfotograf kan jeg jo ikke undgå tankerne om emnet. Lige nu bør jeg dog passe min sengetid.
Men insomnia, insomnia...
Send en kommentar